Priser på elektricitet - Letland

Letlands udviklende elmarked: Et øjebliksbillede 2023–2025

Letlands el-sektor har gennemgået en bemærkelsesværdig transformation i de senere år, hvor vedvarende energi nu er kernen i både den indenlandske forsyning og politiske retning.

Energiproduktion: En vedvarende bastion

Letland skiller sig ud i EU med sin høje andel af vedvarende energi i elproduktionen. I 2023 kom over 77 % af landets elektricitet fra vedvarende kilder, ført an af vandkraft, som alene stod for omkring 62 %. Vind og sol vokser hurtigt—solenergiproduktionen i 2023 var næsten 5 gange højere end i 2022, og vindkraft steg med over 40 % sammenlignet med året før.

Denne stigning gjorde det muligt for Letland at dække 88 % af det indenlandske elforbrug med lokal produktion, hvilket reducerede afhængigheden af import og elproduktion baseret på naturgas.

Politisk initiativ: 100 % grøn elektricitet i 2030

Letlands nyoprettede Ministerium for Klima og Energi har sat et ambitiøst mål: 100 % vedvarende elektricitet i 2030. For at nå dette mål vil regeringen:

• Fremskynde onshore og offshore vindprojekter
• Implementere reformer af netadgang
• Tilbyde kompensationsordninger til lokalsamfund ved vindudbygning
• Støtte solceller på tage via tilskud og et forenklet nettomålingssystem

Letland samarbejder også med Estland om ELWIND offshore vindprojektet, som kan tilføje 1.000 MW kapacitet i lettiske farvande inden udgangen af årtiet.

Elpriser: Struktur og stabilisering

Elpriserne i Letland består af:

• Energipris (markedsbaseret, varierer efter leverandør/kontrakt)
• Transmissions- og distributionstariffer (reguleret)
• Moms (21 %)
• Tidligere var et gebyr for vedvarende energi (OIK) inkluderet, men siden 2023 er det fjernet fra regningerne, og staten dækker omkostningen.

For at beskytte forbrugerne under energikrisen 2022–2023 subsidierede regeringen elpriserne, reducerede netgebyrer og gav ekstra rabatter til sårbare forbrugere.

Dynamiske tariffer: Fleksibilitet møder teknologi

Letland er blandt Europas førende inden for dynamisk elprissætning, takket være en næsten landsdækkende udrulning af smarte målere. Forbrugere kan vælge timebaserede prismodeller knyttet til Nord Pool-markedspriser—hvilket gør det muligt at spare ved at bruge strøm på billigere tidspunkter.

De største udbydere af dynamiske tariffer inkluderer:

• Elektrum – “Dinamiskais”-plan, 100 % grøn, realtidsmonitorering
• Tet – “Dinamiskais”, inkluderer en app-widget til at følge timepriser
• Enefit – “Biržas cena”, ingen tillæg pr. kWh, populær blandt virksomheder
• AJ Power – “Birža”, grøn strøm med lave gebyrer
• Ignitis – Dynamiske planer for både hjem og virksomheder

Dynamiske planer er blevet særligt populære, efterhånden som markedspriserne er faldet i 2023 og 2024. Mange brugere flytter nu aktivt deres forbrug—som opladning af elbiler eller tøjvask—til lavprisperioder for at opnå bedre priser.

Opsummering:
Letlands elmarked bliver grønnere, smartere og mere fleksibelt. Med stigende vedvarende kapacitet, gennemsigtige priser og stærk politisk opbakning er landet på vej til at blive en regional leder inden for ren energi og forbrugerindflydelse inden 2030.

Spidsbelastning og Lavbelastning timer

Letland 2024 – Gennemsnitlig timebaseret engrospris på elektricitet (Nord Pool)

Hvad diagrammet viser ved første øjekast

Om de to toppe

Selvom morgentoppen er stejl, er aftentoppen både højere og bredere, hvilket gør det til det dyreste tidspunkt på dagen i gennemsnit i 2024.

Hvorfor dette mønster er typisk for Letland & Nord Pool’s baltiske område

1. Efterspørgselsprofil – Den baltiske belastningskurve domineres af husholdninger: morgenstigning og en længere spidsbelastning efter arbejde.
2. Udbudsmix – Letland benytter vandkraft, kraftvarme (naturgas/biomasse) og import. Vandkraft er fleksibel men begrænset; kraftvarme og import aktiveres under toppe og har højere marginalomkostninger.
3. Begrænset soludjævning midt på dagen – I modsætning til Sydeuropa er Letlands installerede solcellekapacitet stadig beskeden, så solenergi ændrer ikke kurven til en “andekurve”. Den laver kun et lille dyk omkring kl. 13‑15.
4. Flaskehalse i forbindelser – Når priserne i Finland eller Sverige er lave, kan Letland ikke altid importere nok via Estland–Letland forbindelserne om aftenen, så lokale/baltiske producenter med højere bud fastsætter afregningsprisen.
5. Vejrbaseret opvarmning – Om vinteren (hvor gennemsnittene er højest) forstærker elvarmepumper og rumvarmere efterspørgslen om aftenen.

Praktiske råd til husholdninger & små virksomheder

• Billigste timer: cirka 01‑06 t og, på mange dage, 13‑16 t. Planlæg opvaskemaskiner, vandvarmere, opladning af elbiler eller andre fleksible belastninger her.
• Undgå hvis muligt: 09‑11 t og især 19‑22 t, hvor elprisen er omtrent dobbelt så høj som om natten.
• Automatisering betaler sig: en simpel timer eller smart‑stik, der flytter 3 kWh elbil/tørretumbler-forbrug fra kl. 20 til kl. 03, ville have sparet ≈ €75 i 2024 (3 kWh × 365 dage × 0,07 €/kWh prisforskel).

Fremadrettet

Hvis Letlands udbygning af sol- og vindenergi fortsætter og nye LV‑SE-forbindelser kommer online (f.eks. planlagte nordisk-baltiske netforstærkninger), kan vi forvente:

• Dybere fald midt på dagen i takt med øget solcellekapacitet.
• Mindre aften-toppe når fleksible ressourcer—batterilagring, efterspørgselsrespons, lettisk pumpet vandkraft—kan udnytte de høje aftenpriser.

Indtil da vil dobbelt-toppen sandsynligvis fortsætte, så opmærksomhed på tidsbestemt forbrug forbliver den enkleste måde at reducere elregningen på.