map Østrig Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark DK1 Danmark DK2 Estland Finland Frankrig Tyskland Grækenland Ungarn Irland Italien Nord Italien Midt-Nord Italien Centrum-Syd Italien Syd Italien Sardinien Italien Sicilien Letland Litauen Holland Norge NO1 Norge NO2 Norge NO3 Norge NO4 Norge NO5 Polen Portugal Rumænien Spanien Sverige SE1 Sverige SE2 Sverige SE3 Sverige SE4

Elektricitet i Europa — oversigt for 8. januar 2026

Priserne ligger i dag fra 0,02 til 0,19 €/kWh (lavest: Sverige SE2 0,02 €/kWh; højest: Estland, Letland, Litauen og Polen på 0,19 €/kWh). Flere centraleuropæiske markeder ligger omkring 0,15–0,17 €/kWh (Østrig, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Belgien, Tyskland, Nederlandene). Bemærkelsesværdigt lavprisområder omfatter svenske regioner (SE1–SE4: 0,03–0,12 €/kWh), Norge NO4 (0,03 €/kWh), Grækenland, Portugal og Spanien (0,07–0,08 €/kWh) samt Finland (0,08 €/kWh). Italien viser beskeden regional variation (0,11–0,13 €/kWh); Danmark i gennemsnit 0,15 €/kWh; Frankrig 0,11 €/kWh; Irland 0,18 €/kWh. Overordnet er priserne i dag samlet mod den midt- til lave ende af intervallet 0,02–0,19 €/kWh.

Elpriser i Europa
I dag Gennemsnitlig pris €/kWh
ØstrigØstrig 0.1392
BelgienBelgien 0.0778
BulgarienBulgarien 0.1353
TjekkietTjekkiet 0.1163
EstlandEstland 0.1243
FinlandFinland 0.1242
FrankrigFrankrig 0.0706
TysklandTyskland 0.0787
GrækenlandGrækenland 0.1085
UngarnUngarn 0.1453
IrlandIrland 0.1321
LetlandLetland 0.1260
LitauenLitauen 0.1260
HollandHolland 0.0828
PolenPolen 0.1349
PortugalPortugal 0.0531
RumænienRumænien 0.1372
SpanienSpanien 0.0585


Det europæiske energimarked i udvikling: Tendenser og udfordringer

I løbet af de sidste fem år har Europas energimarked gennemgået betydelige forandringer, drevet af stigningen i vedvarende energi, skift i elproduktionen og indførelsen af dynamiske tariffer for forbrugerne. Disse tendenser former kontinentets overgang til et renere og mere modstandsdygtigt energisystem.

Primære elektricitetskilder i Europa

Europas elmiks har ændret sig dramatisk, og vedvarende energi har overhalet fossile brændstoffer som den dominerende energikilde. I 2023 stod vedvarende energi for ca. 45 % af EU's elproduktion og overgik dermed fossile brændstoffer (ca. 32 %) og atomkraft (ca. 23 %). Vind og sol har været de primære drivkræfter i denne overgang og bidrager med omkring 30 % af den samlede elproduktion. I mellemtiden er den kulfyrede produktion faldet til et rekordlavt niveau, og brugen af naturgas er også faldet på grund af høje priser og politisk styrede reduktioner.

På trods af disse fremskridt er Europa fortsat afhængig af energiimport, især af olie og gas. I 2023 var EU's afhængighed af energiimport på 58%, hvilket understreger behovet for større indenlandsk energiproduktion og effektivitetsforbedringer.

Den vedvarende energis voksende rolle

Udbredelsen af vedvarende energi har været central for Europas energitransformation. Vind- og solenergi har oplevet en hurtig vækst, og i 2023 vil vind levere 18,5 % af EU's elektricitet og sol 9,1 %. Vandkraft er fortsat en vigtig bidragyder (ca. 13,5 %), mens biomasse står for ca. 4-5 % af produktionen.

EU's politikker, herunder den europæiske grønne aftale og »Fit for 55«-pakken, har fremskyndet overgangen ved at sætte højere mål for vedvarende energi. I 2023 hævede EU sit mål for forbruget af vedvarende energi i 2030 fra 32 % til 42,5 %, hvilket tilskynder til yderligere investeringer i ren energi. Teknologiske fremskridt og omkostningsreduktioner inden for vind- og solenergi har også gjort vedvarende energi til den mest økonomisk bæredygtige mulighed for ny elproduktion.

Men integrationen af store mængder vedvarende energi giver udfordringer, især på grund af deres intermitterende karakter. Netopgraderinger, energilagringsløsninger og grænseoverskridende elhandel er afgørende for at sikre et stabilt og fleksibelt elsystem. Derudover har langsomme godkendelsesprocesser hindret en hurtig udrulning af nye vedvarende projekter, hvilket har ført til EU-initiativer for at strømline godkendelserne.

Fremkomsten af dynamiske tariffer

Dynamiske elpriser vinder frem i hele Europa og giver forbrugerne mulighed for at justere deres energiforbrug baseret på markedsforholdene i realtid. Med den udbredte anvendelse af intelligente målere kan mange husholdninger og virksomheder nu få adgang til time-of-use- eller realtidsprismodeller, hvilket reducerer omkostningerne og letter overbelastningen af nettet.

De nordiske lande har ført an i indførelsen af dynamiske tariffer, og i Sverige har 77 % af husstandene kontrakter med variabel prisfastsættelse. Spanien har implementeret et nationalt timeprissystem (PVPC), mens Tyskland og Italien gradvist øger deres anvendelse. Mange EU-lande er dog stadig primært afhængige af fastpriskontrakter, hvilket begrænser det fulde potentiale af efterspørgselsfleksibilitet.

Energikrisen i 2021-2022 understregede både risici og fordele ved dynamiske tariffer. Mens kunder med realtidspriser oplevede højere regninger i spidsbelastningsperioder, lykkedes det dem, der var i stand til at justere deres forbrug, at reducere omkostningerne betydeligt. Fremover udforskes hybridmodeller - der kombinerer dynamisk prissætning med beskyttelsesmekanismer som prislofter - for at skabe balance mellem fleksibilitet og overkommelige priser.

Konklusion

Europas energimarked er midt i en stor transformation. Den hurtige udbredelse af vedvarende energi, den faldende afhængighed af fossile brændstoffer og fremkomsten af dynamiske tariffer er ved at omforme, hvordan elektricitet produceres og forbruges. Selv om der stadig er udfordringer - såsom netintegration, lagring og prisvolatilitet - vil fortsatte investeringer i ren energi og innovative markedsmekanismer drive Europa mod en mere bæredygtig og modstandsdygtig energifremtid.